Der står skrevet "I begyndelsen var ordet" – men jeg siger det er billedet der giver overblikket.
Det har altid fascineret mig, at naturvidenskaben trods sine eksakte matematiske modeller, hele tiden skal "illustrere" disse matematiske formler med mere eller mindre fantasifulde billeddannelser, når de skal diskutere fænomenernes natur. Der skal være et billede at tale ud fra.
For ca. 50.000 år siden blev der i en hule i Spanien modelleret en yderst livagtig urokse. Uroksen har huller, formentlig efter pile og spyd.
Da den tids sproglige syntakser formentlig har været begrænsede, har uroksen været brugt til planlægning af jagten. På samme måde som videnskaben i dag bruger billeder til at åbne fælles bevidsthed om fænomenernes natur. Og ligesådan har denne skulptur i modelleringsfasen lignet uroksen af den simple grund, at de er skabt med samme metode, hænderne og min forestillingsevne – samt samme materiale – ler.
Jeg kan således konstatere, at der i videnskaberne og kunsterne i 50.000 år benyttes samme metode, vores forestillingsevne, fantasi, nysgerrighed og viljen til at skabe billeder, der kan føre os videre i livets mysterium.
Det der er fælles for videnskab og kunst er denne urgamle uudslukkelige vilje til at erkende vores omgivelser og vilkår. Niels Bohr forklarer et videnskabeligt bevis i et foredrag som: "en fuldstændig og uimodsigelig forklaring af et fænomen".
Kunsten ønsker ingen fuldstændig og uimodsigelig forklaring på noget som helst. Vi lader billedet stå åbent for enhver.
Deraf ideen at alt kan være kunst, hvilket ikke betyder at alt er kunst.
I Information blev der i en kommentar nævnt, at da statsminister Niels Viggo Kampmann oprettede Kulturministeriet, havde han egentlig tænkt at oprette Ministeriet for Videnskab og Kunst. En storslået tanke som havde givet en helt anden samfundsdiskussion, om den var gennemført.
Det har rod i Oplysningstiden, at H.C. Ørsted skriver "samfundet hviler på 3 søjler: Kunst, Videnskab og Ret".
Da Oplysningstiden afskaffer Gud og halshugger Kongen, ved de godt, at menneskene vil fortsætte med deres tåbeligheder, derfor skulle de frie kunster og den frie forskning levere kritik og oplysning til folket samt dets magthavere, og et uafhængigt retssystem skulle sikre, at magten ikke var vilkårlig.
Disse 3 søjler er i dagens populisme ved at blive eroderet.
Lad os kunstnere og videnskabskvinder- og mænd sætte alt ind på at forsvare denne uafhængighed og vilje til kritik. MISMATCH REPAIR.
Mens jeg arbejdede på denne skulptur, læste jeg i Weekendavisen, at to videnskabsfolk havde fået Nobelprisen for at beskrive den mekanik der gør, at DNA kan reparere sig selv, når det går galt. Og det gør det tit. Men det er ikke bare vores indre DNA der skal reparere sig selv. Hvis vores frie liberale demokrati skal udvikles ind i en ny global verden, må kunsten og videnskaben til stadighed minde os om, at uden frihed og kritik intet Mismatch Repair.
Hannah Arendt skriver i Menneskets vilkår – "det smukkeste der står i Det Nye Testamente er – Et barn er født – uden der fødes et barn, kan der ikke ske det, der sker". Og husk det er et barn der fødes, ikke en algoritme, for som hun også skriver: "Konsekvensen af et menneskes handlinger er uforudsigelige, og det er denne uforudsigelighed, der gør livet så smukt".
Tak til Kirsten og Freddy Johansens Fond. Tak til Ulla Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Tekst: Bjørn Nørgaards tale til indvielsen, 20. december 2018