Begrebet kunst i det offentlige rum, har gennem hele modernismen og i særdeleshed efter 60-erne udviklet en lang række mulige genrer eller som man siger nu til dags – forskellige kunstneriske praksisser – det betyder en skala af udtryksformer - det enkelte frie værk, integrerede arkitektoniske/billedkunstneriske projekter, temporære installationer og sociale eksperimenter. Hvor i skalaen dette projekt befinder sig står til åben diskussion, som alt i kunsten i dag.
Kærlighedsøen har skabt sit eget rum, denne ø, er et kunstnerisk frirum med 4 pavilloner og søjlen med de 12 kvinder, her kan man drømme sig væk fra byens kværn, en mental pause med en man holder af eller alene, efter planen skulle en cafe have ligget ret fremme, men en madkurv kan medbringes, der er til udførelse tegnet bænke og borde de kommer forhåbentlig til foråret.
Her er søjler, vand, planter, pavilloner, jord, luft, ild og vand, ikke et byrum i byen men en by-ø i byen.
Ingen kan beskylde Ørestaden for at mangle ambitioner.Tre store kunstværker. Per Kirkeby fra start ved DR-byen, Hein Heinsen i slutningen af byen, mod det åbne landskab , og nu undertegnet i midten.
Fremragende arkitekter har tegnet, muligheder skabt, et nyt byrum tegner sig, alligevel må man sande et er koncept at tænke et andet by at bygge, måske mangler den lidt flere kunst-øer, lege-øer, have-øer, tænke-øer, menneske-øer........
Men Hverken Rom eller Ørestaden blev bygget på een dag, urbanitet skabes ikke det opstår, det vokser ud af revner og sprækker i byen, måske venter vi blot på sprækkerne.....
Tak til mine bygherrer, den hedengangne år 2000-fond, Statens kunstfonds, og i særdeleshed tak til By og Havn, det tidligere Ørestadsselskab og jeres administrerende direktør Jens Kramer Mikkelsen, fordi i udover jeres bidrag til skulpturen lod mig få en ø, vi mangler endnu søen, og bænk og borde, cafeen osv. men nu har vi arbejdet i snart 10 år, så alt kommer til den der venter, men ikke for længe.
Tak også til Havn og bys planchef Kirsten Ledgaard for samarbejdet i disse mange år, tak også til jeres øvrige medarbejdere, der har været en stor hjælp både i hele processen, men i særdeleshed her i den sidste fase.
Tak til alle mine håndværkere og leverandører, Stenhugger Flemming Brian Nielsen, Smedeværkstedet Danindustri, Glasmester Per Hebsgård og svendene Jannick og Jan, Ingeniørfirmaet Eduard Troelsgård, Arkitektfirmaet Boldsen og Holm, Landskabsarkitekt Stine Bærentzen, Kranfirmaet Karl Thygesen, Installatør Karl Christian Poulsen, Lysdesigner Yossi, Stukkatør Peter Funder, og alle modellerne som gavmildt har stillet deres ynder til rådighed for kunstneren og evigheden tak til Susanne, Karin, Jytte, Jane, Diana, Mette, Evy, Helga, Jeanette, Ilse, Lone og Helle.
Tak også til mit eget værksted, min assistent Henrik Keil, Ejvind Jørgensen, Stine Heger, Morten Nørgaard Sørensen, Klara Wengmann.
Der har sikkert i dette lange forløb været flere så tak til jer alle.
Tekst: Bjørn Nørgaards tale ved indvielsen, 17. august 2010
