Palsgaard Parks nye skovhave med navnet Humlegaarden er en nyfortolkning af det romantiske haveanlæg og vil i alt komme til at indeholde syv klassiske kunstværker fra den romantiske have: Stelen, Broen, Bænken, Ruinen, Grotten, Artemis og Pavillonen. Frem mod 2025 vil der opstilles yderligere et til to kunstværker årligt.
Skovhaven er skabt som et gesamtkunstværk i samarbejde med landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen og Schou-Fondet og kan ligesom resten af Palsgaard Park besøges af alle.
Bjørn Nørgaards tale til indvielsen af Stelen, Broen og Bænken, 2. september 2022
Jeg blev primo 2020 kontaktet af Mette Marciniak Mikkelsen som er arkitekt maa. og stenhugger, vores veje har gennem mange år krydset, da vi begge har været optaget af vores skulptur-arv og dens betydning også i vores fremtid.
Mette Marciniak var blevet medlem af præsidiet for virksomheden og godset Palsgaard/Schou-Fondet, godset går tilbage til 1300-tallet og rummer i dag en verdensomspændende virksomhed til fødevareindustrien grundlagt omkring 1920, både gods og virksomhed rummer i sig selv en lang og fascinerende historie, det ligger ved Juelsminde, og var ukendt for mig, man skal lære så længe man lever?
Udover at være Præsidium for en top moderne virksomhed ligger der i denne virksomheds DNA en stor veneration for stedet og stedets historie, det lokale samfund. De historiske bygninger og omgivelser, udvikles og vedligeholdes på bedste vis, og stedet er åbent for de lokale beboer og andre gæster.
Mette Marciniak havde overbevist præsidiet om, at landskabsarkitekt ph.d. Christine Waage Rasmussen og hende selv skulle skabe en helhedsplan for et smukt stykke skov under godset kaldet Humlegaards skoven, og til dette formål manglede de en billedhugger, til at skabe skabe en nytolkning af det romantiske haveanlæg. I disse tider hvor miliøet og naturen er voldsomt under pres af vores århundrede lange misrøgt, behøver vi vind og sol, men glemmer naturen, et begreb fra oplysningstidens romantik.
Under Mette Marciniaks og min samtale stod det klart, at vi talte om et projekt over 5-6 år.
I min høje alder var det ikke det, jeg havde planlagt; men efter overvejelser pro et contra, var her muligheden for, at egne årelange tanker om hvorledes oplysningstidens idealer, som i den digitale totalitære neoliberale verdensorden er under afvikling, men disse idealer er udgangspunktet for vores liberale demokrati.
Gennem en nytolkning kunne vi starte diskussionen om en ny oplysningstid i en digital tidsalder.
Derfor Mette Marciniaks og Christine Waages, meget fine tanker og oplæg og mødet med præsidiet og direktøren Anders Brix, og deres modtagelse af mine skulpturelle ideer, gav min assistent Henrik Keil og jeg selv lyst til at være med til at udvikle ideen om Humlegaardsskoven.
Et endeligt skitseprojekt blev udformet og godkendt, vi har udført og opstillet de første 3 skulpturer Stelen, Broen og Bænken, nu arbejder vi på Ruinen, Grotten og jagtgudinden Artemis, derefter den 7. skulptur Pavillonen.
Om kunsten, den poetiske, æstetiske dimension, skal forene ånd og liv, natur og menneske i en oplyst fremtid, eller om vi skal dække naturen med solceller og vindmøller til at fodre datacentre for Facebook og bitcoins og et fortsat tankeløst forbrug, that’s the question.
