Inviteres til Manresa i anledningen af at Joseph Beuys kunne være fyldt 100 år i 2021.
Besøget indeholder bl.a. interview på spansk tv og foredrag om Beuys' betydning for den internationale samtidskunst, og hvordan han sammen med Henning Christiansen blev inviteret af Beuys til at deltage i aktionen Manresa, der blev opført d. 15. december 1966 i Düsseldorf. Det var første gang, Beuys lod andre personer deltage i en af sine aktioner.
Som afslutning på turen opfører Bjørn Nørgaard aktionsforedraget Wo ist Element 3?, hvor dokumentationsfilmen og billedserien er fra.
Element I / Tavle 1
Dette spørgsmål Joseph Beuys stillede igen og igen under aktionen Manresa, december 1966 i Düsseldorf er stadig ikke besvaret.
Det er op til hver enkelt at finde svaret, vi er alle ansvarlige, frihed forudsætter ansvar og ansvar forudsætter frihed.
Jeg er den sidste overlevede, Joseph Beuys er død, Henning Christiansen er død.
Disse to mennesker mødte jeg som en meget ung mand. De kom begge til at betyde meget for mig som menneske og kunstner. Jeg kan derfor ikke give en forelæsning. Det må andre som kan have den kritisk distance gøre.
Når jeg læser J. Beuys tekster, hører jeg hans stemme. Når jeg hører H. Christiansens klang-kunst ser jeg hans person. Derfor dette aktionsforedrag med indfald og udfald.
Jeg må bede jer tænke tilbage i tiden til 1960-1970. Et årti hvor Europa efter en ødelæggende katastrofe skulle finde en ny vej, et nyt udgangspunkt.
I 60erne var der drømme der blev omsat til handling, hvor utallige nye livsformer blev afprøvet, politisk var det en ny vej.
Grænsen mellem kønnene skulle nedbrydes, arbejdet skulle befries, og kunsten og livet smeltede sammen og meget mere.
Element II / Tavle 2
Det var et opgør med ideologierne fra 1880-tallets kommunisme og kapitalismen. Det var drømmen om et åbent samfund, der byggede på naturens præmisser.
Trods Beuys, trods millioner af unge menneskers drømme, blev 1970erne der drømme styrtede i grus, og fra 80erne er det blevet neo-liberalismen og konkurrencestatens årti.
Er da Beuys’ tanker og 60ernes årti en drøm der endte på historiens losseplads?
Eller er Beuys og 1960ernes drømme og visioner det der var det, der kunne skabe en fremtid for menneskeheden, som var levedygtig for planeten jorden, og neo-liberalismen en urealistisk drøm om evig vækst og utømmelige ressourcer?
Her står 3 tavler med kridt: Beuys brugte tavler and kridt, når han talte. Den danske atomfysiker Niels Bohr (1885-1962) i hans institut, hvor “Københavnerskolen” i 1920erne udviklede kvartemekanikken, uden hvilken hverken computer eller digitalisering havde eksisteret (tak for ingenting) blev alle forelæsninger udført med tavler og kridt, og det gør forskere fra hele verden stadigt på Niels Bohr instituttet, og de skriver deres matematiske formler på papir med blyant og på tavler med kridt. Man tænker bedre, når der er en fysisk aktivitet, når materialet yder en modstand i en tid og bevægelse. Beuys sociale skulptur og udvidede kunstbegreb er en realitet.
Element III? / Tavle 3
Niels Bohrs berømte diskussion med Albert Einstein, som var utilfreds med Bohrs ideer om komplementaritet, hvor Einstein siger til Bohrs ”Gud spiller ikke med terninger”, og Bohrs svar ”Du skal ikke fortælle Gud, hvad han skal”. Bohr holdt i 1954 en forelæsning om ”Kundskabens enhed” hvorledes kunst og videnskab kunne forenes i en fælles erkendelse af mennesket.
Derfor det udvidede kunstbegreb og det udvidede videnskabelige begreb er vigtigere end nogensinde.
Når vi er i Manresa i dag, 100 året for Joseph Beuys, er det forbi Beuys’ idéer, Beuys’ tanker om hvorledes ånd og handling, kunst og samfund, uddannelse og menneske er dybt inspireret af Ignatius von Loyola tanker. Hans idéer om vi gennem øvelser, åndelig disciplin, og vilje til selv at gå den vej vi ønsker andre skal gå, og selv må finde vejen for før, vi viser den til andre, samt deres fælles skæbne som soldater.
I 60erne da vi var unge og drømte og handlede, sagde min hustru ”Vi skal være vores eget eksempel”. Bed ikke andre om at gørenoget, uden du selv gør det. Her på tavlerne vil jeg nu ydmygt tolke Beuys’ idéer og demonstrere i en kunst aktion, en ikke sproglig syntaks til disse tanker.
