Til en udstilling i Beijing skaber jeg forskellige skulpturprojekter ud fra de 12 kinesiske dyretegn fra deres astrologiske system: Rotten, Oksen, Tigeren, Kaninen, Dragen, Slangen, Hesten, Fåret, Aben, Hanen, Hunden, Grisen.

I Kina er der en række filosofiske skoler, hvor især Konfutse og Laozi (Dao) er vigtige. Med tiden “helliggøres” de på forskellig vis og groft sagt i vores forstand er konfucianismen en embedsmands, forvaltnings- og statstænkende religion, “rationel“, hvor Daoismen er folkelig, mangfoldig, uoverskuelig med mange religiøse traditioner i handel. De 12 dyretegn siges at være en buddhistisk herkomst.

I kinesisk tænkning og tradition ser vi ofte Konfutse, Laozi og Buddhisme i forskellige kombinationer, tænkt ind i den konkrete dagligdag. Under kommunismen har historie, religion, tradition i bredeste forstand været foragtet, men i de senere år er det officielt genindsat som en identitetsskabende og samlende faktor, lidt lig de nationalistiske tendenser hos os. Udstillingen forsøger at forholde sig til punkter i kinesiske og vestlig tradition for at diskutere historiens “genkomst” i det moderne. 

Der siges at hvis konfucianismen er maskulin i sin form kunne Daos udgangspunkt være den feminine, natur. “Kend det mandlige, men fasthold det kvindelige, og du vil være en slægt for verden”. Intet i verden er mere blødt og svagt end vandet, men hvad angår at gribe det hårde og stærke kan ingen overgå det.” Derfor er tanken at alle 12 dyretegn er båret af kvinder, og ud over dyremasken bærer hver figur to attributter, ting, genstande.