Oprindelsen til fremtiden
Farvelægning af karton til Koldinghus-gobelin, august 2019. Foto © Stine Heger
Optegning af karton til Koldinghus-gobelin, august 2019
Gobelin-værkstedet i Paris, 17. maj 2018. Koldinghus’ direktør Thomas Thulstrup har i dag besøgt Gobelinværkstedet i Paris. På billedet ses fra venstre: kulturattaché på den danske ambassade Marius Hansteen, kunstner Kirstine Roepstorff, museumsdirektør Thomas Thulstrup, Karsten Ohrt, der er formand ved Ny Carlsbergfondets direktion og kunstner Bjørn Nørgaard, der er rådgiver på projektet
Koldinghus, 25. september 2018. I dag mødtes de fire danske samtidskunstnere Kirstine Roepstorff, Bjørn Nørgaard, Tal R og Alexander Tovborg, der sammen skal skabe de nye Koldinghus-gobeliner, som skal udsmykke to af slottets store sale: Riddersalen og Dansesalen. Gobelinerne forventes klar til ophængning om ca. 5 år.
Riddersalen, Koldinghus
Dansesalen, Koldinghus

Gobeliner til Koldinghus

Ny Carlsbergfondet har donereret 16 store gobeliner til Koldinghus i anledning af slottets 750-års-jubilæum

Tale holdt åbningen af udstillingen Oprindelsen – Skitserne til Koldinghus Gobelinerne

Kunsten er og har altid været universel i sit væ- sen, men med udgangspunkt i et særligt rum og udtrykt gennem een person, deraf breder kunsten sig ud i det almene, og i den verden kunsten er en del af, som i dag både er det lokale, det nationale, det regionale og det globale rum. 

Kunsten omfatter det øjeblikkelige, indfaldet, det tidsbundne, det historiske, traditionen og det lange blik i tid, og når det lykkes, får kunsten disse elementer til at mødes i et billede, der peger ind i fremtiden. 

Udgangspunktet for dette, værkets anledning, kan i dag være hvad som helst, hvor som helst, hvornår som helst, men fordi alt kan være kunst, betyder det ikke, alt er kunst. 

Det digitale/globale rums totale mangel på en samlet generel systematik har medført, at kunst- markedets nominelle værdiopfattelse antages som en fælles målestok. Dette har medført accepten af en egentlig kunstnerisk markedsstrategi og en ophøjelse af opportunismen til en legitim kunstnerisk arbejdsform. 

Men kan kunsten udvikle sig uden et dybere kendskab til kunstens tradition og kunstens be- grebsapparat udviklet gennem århundreder, med Walter Benjamins ord oprindelsen til fremtiden. 

Når dette projekt beder 4 kunstnere; en ældre tre yngre i faget, er det for i en konkret op- gave, som har udgangspunkt i den egentlige tunge historie. Her den danske, i et i kunsten urgammelt medie, væveriet, er det for gennem den direkte konfrontation mellem dengang, nu og i morgen, at diskutere hvorledes vi bærer historien ind i nye visioner for fremtiden. 

Ny Carlsberg Fonden har bedt mig være rådgiver og mentor i dette projekt, som i sin sub- stans er en kunstnerisk diskurs, der er afgørende at gennemføre netop nu. 

I perioden 1988 – 2000 havde jeg det privilegium at udføre 16 tapeter hos Manufacture de Gobelin og Manufacture Beauvais Nationale til Hendes Majestæt Dronningen af Danmark. 

Nu har jeg fået det privilegium at indføre yngre kollegaer i disse fremragende væverier med deres lange historie. Det vil udvide visionerne og den kunstneriske tanke bag dette. 

Det er enestående, at det kunne lykkes at etablere et samarbejde mellem Frankrig og de to store væverier samt Danmark og Ny Carlsberg Fonden og dermed fortsætte denne "tradition". 

Logbog