Ærede kammerater, søstre, brødre, godtfolk, småfolk, koøjer og bæløjer, sprællemænd og skraldemænd, tumlinger og skrappe tanter, platfodede og rundtossede, gule, blå, sorte, lilla, brune, turkise, blegfiser og rødhårede.
 
I disse for vores land og grundlov så tunge tider, hvor verden er så fuld af udfordringer og mulige umuligheder her en tunge tale mod fjerne horisonter. 

Tik- tak- gikken- gakken-guffen hovedet ned i skuffen 

Citat: Når man bliver ved at gaa, så gaar det nok. 

Hvordan får vi det nationale, det europæiske, det globale rum til at spille sammen i en konstruktiv dialog. 

Hvordan vi får den totalitære modernitet til at integrere traditioner, som en værdifuld resurse. 

Oprindelsen til fremtiden, nutiden er den flygtige tid, hvor de værdier vi har fået, kan vi bære med os, når vi giver vores verdensbillede videre til de nye mennesker, som så kan forkaste dem, eller tage dem til sig og give nyt liv i deres egne visioner, husk solen står stadig op, når vi er væk. 

Citat: Lediggang er roden til alt kunst. 

B. Demokrati forudsætter en oplyst borger, en oplyst borger forudsætter seriøse medier og en åben transparent politisk kultur. 

Forudsætningen for en oplyst borger er en dannet borger, forudsætningen for dannelse er stærke politiske ambitioner om en visionær kunst-og kulturpolitik. 

Samfundet er en skulptur, et digt, et stykke musik vi alle kan modellere, digte og komponere med på, de kunstneriske billeddannelser, samfundsmodeller, er inkluderende, åbne, hvor alle muligheder kan tænkes, opstå eller forgå, kunsten er drømme omsat i stof, billed, ord og lyd. 

Det samfund der frisætter den enkeltes skabende potentiale, er det samfund, der griber fremtidens muligheder. 

Citat: Det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv, og dette kan ethvert menneske, om han vil. 

C. New Corporate governance – SCREW Corperate governance. Nødvendighedens politik afskaffer demokratiet, det nødvendige kan  ikke diskuteres, sådan er det jo, det er nødvendighedens tyranni.
Vækst for enhver pris, vækst, vækst DI, DA, LO, 3F, regeringen, folketinget - vækst, vækst, vækst, men hvilken vækst skal ikke diskuteres. Den vækst nyliberalismen taler om, at producere en masse ragelse verden havde været bedre forundt uden, som ingen har brug for, sælge det dyrt, forbruge og smide væk. 

Vi skal fylde vore marker med flere tungmetaller, medicinrester, pesticider, fosfor, resistente bakterier, og sprede ammoniak, der ødelægger vores jord for eftertiden, for at producere uspiseligt kød i mængder, der gør os syge og forbruger planteafgrøder nok til det halve Afrika. 

Det frie marked er godt for meget, men ikke for alt i verden for himmelens skyld. 
Væksten skal ikke være en kræftsvulst på jorden, vi skal demokratisk diskutere hvilken vækst, væksten skal være udviklende, berigende og tænkes i helheder og kommende tider. 
Citat: Jord, dæk ikke mit blod til ! mit skrig må ikke stedes til hvile. 

D. Konkurrencestaten, det glædesløse samfund, nyliberalismens svar på salig Fouriers Phalanstéres, nu skal alle rette ind efter det globale finansmarkeds behov for afrettet, målrettet arbejdsduelige produktionsorienterede individer, som er kodet til at producere og forbruge. Historien, skønheden, kærligheden, omsorgen, indsigten, erfaringen, lysten er afkodet. 

Her ligner nyliberalismens forbrugssamfunds golde materialisme skuffende sovjetternes åndløse kvantitetssamfund, hvad enten lighed er målet eller ulighed er målet, ophobes magt og penge hos de få. 

Citat: Af alle latterlige ting forekommer det mig, at være det latterligste at have travlt. 

E. Inden vi bliver nation af latterlige morakkere, inden den kollektive amnesi sænker mørket over vores kulturrigdomme, inden den menneskefjendske virus breder sig, hvor vi kun ser vores brødre og søstre, der har støtte og hjælp behov kort eller langt, som en omkostning og klods om benet, og hvor den uhellige alliance mellem de nationalt - sociale og det nyliberalistiske - vækstdogme, har den selektive empati som fælles værdi, må vi hævde den universelle empati, trods de nærmest utopisk umulige vilkår i en global kaotisk realitet, som det håb der kan bære mennesket ind i en ny babelsk fremtid. 

Citat: Hvis man ikke går til yderlighederne, skal man slet ikke gå. 

Husk flertallet tager altid fejl, derfor skal demokratiet være generøst og kunne rumme det særlige. 

Allerede for mange ord, jeg beder forsamlingen stå bomstille, lukke øjnene jeres, og holde bøtte 1 minut, så har vi sparet verden for det vrøvl.