"Hvor jeg kommer fra i Korea, findes der kun kedelig kunst – god kedelig kunst og dårlig kedelig kunst"
– Nam June Paik

"Det er den enkelte, der i mødet med kunsten selv skaber kunstværket"
– Asger Jorn

Generalsekretær, overguru og direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev har deklareret ’kedsomhedsknap’, og kommissær/kammerat Casper Berthelsen er rykket i felten.

Til skræk og rædsel har han fundet et dansk museum, der udstiller kunstværker uden gynger og karruseller. Her er bare et par kunsthistorikere, en sekretær og en håndværker.

Hvor er alle formidlerne, eventarrangørerne, pressemedarbejderne og markedskrigerne?

Her hænger kunstværkerne frit fremme. Enhver kan gå ind og se dem uden plancher, forklaringer, videoer og udlægninger, stolpe op og stolpe ned, indføringer, udføringer, henvisninger.

Man overlader kunsten til den enkelte. Lader den enkelte selv tolke og opleve kunsten.

Hvad skal det ikke ende med? Et kunstmuseum kun med kunst og kunsthistorikere – det må stoppes.

Regeringen fordummer befolkningen
Casper Berthelsen har afsagt den nådesløse dom. Lokale kræfter må eksekvere dommen. Ud med kunsten og kunsthistorikere. Tryk på ’kedsomhedsknappen’, ind med eventcirkusset.

Berthelsen er her helt i overensstemmelse med den tid, vi lever i, hvor regeringen hellere fordummer befolkningen end at lade den tænke selv.

Da Danmark fik sin første egentlige museumslov i 1958 var formålet at styrke professionaliseringen, altså fagligheden i museernes håndtering af de kulturhistoriske genstande og af kunstværkerne.

De første offentlige museer var opstået langt tidligere, da Det Kongelige Kunstkammer blev opløst.

De kulturhistoriske museer – som for eksempel Nationalmuseet eller Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – blev oprettet af brygger Jacobsen i 1878 og havde til formål at vække folkets interesse for Fædrelandets historie.

Imens skulle for eksempel Statens Museum for Kunst eller Ny Carlsberg Glyptotek – stiftet af bryggerens søn, Carl, i 1897 – være et tempel for kunst, tilgængeligt for offentligheden.

Og sådan var fordelingen af rollerne i lang tid. Også museumsloven i 2001 fastslår, at kunstmuseernes opgave er "at belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner".

Undren og fordybelse frem for saftevand og balloner
Men alt det er nu væk. Den nyeste museumslov fra 2024 fjerner alle disse overordnede mål og fastlægger i stedet en ren økonomisk målestok.

60 procent af det variable statstilskud fastlægges på basis af besøgstal, og heraf afhænger halvdelen af besøgstallet af børn og unge. Imens udmøntes kun 10 procent af det variable tilskud på baggrund af forskningspublikationer.

Det har naturligvis kastet en lang række museer ud i et uskønt kapløb om sjove arrangementer, der kan lokke børn i fælden og dermed sikre museet flere penge til endnu flere fordummende arrangementer.

Men nogle få ronkedorer holder heldigvis fast og byder indenfor uden saftevand og balloner, men til gengæld med ophængninger af værker til undren og fordybelse.

For den gæst, der tør se sig selv og kunsten i øjnene.