• Rank: 1001Bamsemuseet 
  • Rank: 2002Bamsemuseet 
«« 
/
 »»



Lykkebjørn

Bronzeskulptur, malet og patineret. Granitsokkel.

Afsløret 1.August 2013 på Bamsemuseet i Skagen.

Bamsemuseets venner http://www.bamsemuseetsvenner.dk/index.html

Taler ved afsløringen af Lykkebjørnen

Else Maire Bukdahl

Det er for Bamsemuseets venner og for dets bestyrelse en stor og festlig dag, fordi Lykkebjørnen nu bliver indviet af den, der har skabt den - det drejer sig om Bjørn Nørgaard, som i mange år har været formand for bamsens venner.
Lige siden sin tidlige ungdom har han skabt en perlerække af skulpturer, installationer
og udsmykninger i det offentlige rum. De er alle forskellige og rummer altid nye og overraskende eksperimenter med de kunstneriske virkemidler. Men de har en fælles målsætning, som er visualiseret i utallige forskellige udgaver. De udtrykker energiske bestræbelser på at bygge bro mellem kunsten og folket og formilder - på utroligt mange måder - fortolkninger af grundmenneskelige værdier og af rødderne i vor kultur, f.eks. både kristendommen og den nordiske mytologi. Han har især været optaget af at skabe projekter i det offentlige rum - det er jo der hvor de fleste mennesker møder kunsten. Han har selv udtrykt denne optagethed således:
"Spørgsmålet er, om man gennem en skulpturel form kan påvirke samfundet. Og det kan du ved at anbringe den form på nogle præcise steder {og der igennem} være med til at give en helt anden opfattelse af, hvad det overhovedet er at være i et rum og i en by. Udsmykningen er det sted, hvor man kan skabe en relation med publikum og samfundet. "
I Ikast har han f. eks. i 1912 fuldført et monumentalt kunstværk, der er konstrueret af to skaller eller æggeformede kupler inden i hinanden. I reliefferne, der er uden på skulpturhulen og inde i den møder vi bevægelser i en billedverden, der går fra Det gamle Testamentes til Det Nye Testamentes billedverden. Samtidig forbinder skulpturen kirken og byen. I Hjørring på P. Nørkjærs plads i Hjørring, som flere af jer sikkert kender, har Bjørn Nørgaard i 1989 skabt en kunstnerisk helhed, der udtrykker karakteristiske aspekter i Nordens mytologi og kristendommen og som samtidig skaber et nyt centrum i byen.
Bjørn Nørgaards kunstneriske skildringer af vor kulturs grundlæggende værdier og kulturelle r¢dder er nærværende og nutidige og appellerer derfor stærkt til både vor fantasi, intellekt og følelser.
Også barnets verden - især de syge børns vilkår har været inde i hans interessefelt. Derfor sagde han ja til at blive formand for bamsens venner, hvis arbejde især har været rettet mod de kræftsyge børn. Han har selv været med flere gange, når bamsens venner kom på sygehusene og gav gaver til afdelingerne for de kræftsyge børn og til dem selv.
Og i dag er vi i den heldige situation, at vi kan indvie en Lykkebjørn, som er skabt til
erindring om det hidtige lykkebringende arbejde med de syge børnene, der er fuldført og som skal være inspiration til de initiativer, der skal virkeliggøres i fremtiden. Lykkebjørnen, der er støbt i bronze, er modelleret på en intens måde, således at den udstråler kærlighed og hengivenhed. Hjertet er taget ud af bjørnen og anbragt i hovedet - men kan ikke se det - vi skal tænke hos til det - for bjørnen tænker med hjertet. Den vender beskyttende ryggen til sine venner inde i bamsemuseet og kigger intenst på de folk, der går forbi på gaden og synes også at pege på Anna og Michael Anchers Hus, og inddrager derfor også kunsten i sin tryllekreds. Lykkebjørnen har også fået en række mindre søskende, som er købt at generøse sponsorer.

Vi Ønsker alle Lykkebjørnen velkommen til Skagen.

Else Marie Bukdahl, d.phil. adjungeret professor ved Aalborg Universitet, tidligere rektor på
Det Kongelige Danske Kunstakademi.


Elsebeth Gerner Nielsen

Da jeg første gang hørte om bamsemuseet, tænkte jeg umiddelbart, at det var et blandt utallige andre små
private museer med hjertet på rette sted og ellers ikke så meget mere. Siden blev jeg meget klogere, da Else Marie og Jonna inviterede tit verdensballet og efterfølgende til reception på bamsemuseet.
Derefter var jeg solgt til dette fine, finurlige museum — med den unikke ide at fortælle bamsernes historie og
dermed appellere til noget, som jeg tror er alment menneskeligt - glæden ved at varme sig og nusse med en bamse. Læg mærke til at de fleste mennesker har en historie om en bamse eller noget, der minder om en bamse. Hvis samtalen omkring et middagsbord er ved at gå i stå, kan man altid få gang i den — ved at fortælle sin egen historie om bamsen, der en stor del af livet fulgte en i tykt og tyndt.
Selv store stærke mænd har en blød side. Ja det har i virkeligheden alle mennesker og jo bedre vi er ti! sammen at skabe en ramme, der giver plads til, at det enkelte menneske kan vise sin bløde side, jo bedre en verden får vi. Derfor er bamsemuseet sådan et fint museum. Her kan vi læse om en masse forskellige
menneskers forhold til deres bamse; men dermed også om deres sårbarhed, om deres bløde jeg, om den
indre bamse, der jo i virkeligheden også kan gøre os stærke som en bjørn. Det er når man tør hengive sig tii det bløde og sårbare, at man kan åbne sig og lære. Måske det, der skal til for at klare sig.
Bamsemuseet minder os om vigtigheden af at holde fast i det bløde, især når vi er blevet voksne. Verden ville være et bedre sted, hvis alle forblev tro mod deres indre bamse.
Det er den ene side af bamsemuseet. Den anden handler om Jonna, som er inkarnationen af en ildsjæl. Ikke nok med at du kører dette museum, men du samler også penge ind til kræftrramte børn — med stor hjælp fra venneforeningen.
Sidste år passede Alma og jeg museet en enkelt dag og det var en af de dejligste dage i sommerferien, fordi vi kom til at tale med så mange glade og positive mennesker. Det var så berigende at opleve, hvor spændende at både børn og voksne synes museet er. Og næsten alle spurgte: Tror du, min gamle bamse også kunne komme til at bo her? Og det kan den jo. Den kan komme på pension.
I det hele taget er bamsemuseet en meget smuk historie, som vi og jeg er glad for at få lov til at være en lille del af.