Tale ved Eks-Skolens Trykkeri 40 års jubilæums fest
31.august 2012


At have en drøm, at forestille sig verden på en ny måde, at få et syn, en vision. Fra det helt banale , et nyt køkken til det helt ultimative et nyt samfund , har mennesket den særlige evne at kunne forestille sig ting, begivenheder, der er ikke eksisterende, imaginære frit opfundne muligheder og af og til realisere disse forestillinger i virkelighedens verden, nogen gange til vores bedste , beklageligvis lige så ofte til det værre.
Modernismen bygger på en kultur darwinisme, hvor man forestiller sig mennesket stige fra overtro og primitiv levevis til fornuft og rationel viden. Således at vi en dag, har skabt et jordisk paradis, hvor sult, sygdom og

uvidenhed er udryddet og fornuft og frihed råder mellem mennesker. En smuk drøm, en ophøjet utopi, vi ikke skal opgive, men nok tage med et gran salt.
Når vi ser hvilket vanvid mennesket har udsat hinanden for de sidste par århundreder, er fornuft og rationalitet ikke det der imponerer mest, så nissen flytter med.
Det er jo sådan at ethvert svar kræver et spørgsmål, som kræver et svar, som igen giver 2 eller flere spørgsmål, der hver især kræver svar osv. der gives ikke enkle svar i en kompleks verden.
Engang i 1970 dannede en gruppe mennesker en stamme og fælles økonomi, de kom fra alle hjørner af de

alternative miljøer, studenter, kunstnere, hippier, slumstormere, fra projekt hus, kollektiver, kongressen for kontakt kommunikation og kærlighed, det nye samfund, universitetet, eks- skolen mm, som så mange andre dengang kunne man ikke bruge de historiske ideologier fra 1800-tallet, man ville tage udgangspunkt i nu og her, og se fremad, man ville skabe et konkret sted hvor “ det ny samfund” i en slags praktisk laboratorium kunne udvikles i et såkaldt arbejdskollektiv, bo, spise, leve, elske, opdrage, studere, skabe kunst sammen , 1/2 dig selv 1/2 fællesskabet, alt skulle deles, man skulle være sit eget eksempel i følge Lene.
Livø blev ikke erobret, gartneriet Haugård måtte opgives, ligeledes det

første forsøg på Stålvængegård, så med håret i postkassen, på jagt efter nye muligheder i Herlevkollektivets store gamle citron kassevogn.
Så dukkede scient offset op i en kælder på Jagtvej, Dansk Tidsskrifts tryk gamle rotaprint A3 offset incl. diverse plus lejemål var til salg, eller rettere et fallitbo skulle afhændes.
Opringning til Troels, har vi husleje penge på eks-skolens konto, det har vi, hvor meget, 10.000, det er det, det koster, kan vi flytte A + B bladdistributions lager der ned, det kan vi, du får en check imorgen, tak.
Og for 40 år siden 1.januar 1972 startede eks-skolens trykkeri i en iskold uopvarmet kælder under en gård, hvor pudset dryssede ned i

maskinen, anatomisk institut havde lig stående i store plastikkar og alverdens plakater og tryksager fra de sidste 6 års undergrund lå i store stabler.
Herefter er resten historie, som talen her ikke overkommer, men i 1976 endte vi, efter en lidt omtumlet periode her og der, på Nørrebrogade, med en lidt mere ydmyg udgave af en drøm der ikke ville gå væk, i løbet af 70érne blev flere og flere fuldtids arbejdende, der kom forlag og udgivelser, kunsttryk, en slags galleri osv. maskiner blev købt, oplag steg, det blev mere professionelt, vi kom i litografisk forbund.
Vi elskede de faglige organisationer så højt, at vi tilbød at reformere dem fuldstændigt efter vores model, de

elskede ikke os, dumt af dem, set i bakspejlets generende lys.
To live outside the law you must be honest, sang en vis herre - vi hylder alle friheden, men sjældent de pligter og det ansvar for den enkelte, der følger med, se dig selv i spejlet hver morgen, der er mulighederne og problemerne.
Nu har i mange år nye mennesker på Eks-skolens trykkeri, med deres ideer og deres liv, drømt videre, og føjet nye dimensioner til, men det grundlæggende, at man ejer sin arbejdsplads og leder den i fællesskab er det eksempel, der føres videre. Dino Raymond Hansen lavede i 70erne for universitet en tyk rapport om trykkeriet og dets muligheder, som

model i dansk erhvervsliv, det var interessant, og det er interessant, da en stor del af danske virksomheder er små eller mellemstore, så i disse tider hvor ideerne og visionerne ikke ligefrem blomstrer på Christiansborg, og den såkaldte danske model står overfor store globale udfordringer, og en krise, der ikke er en krise, men verden der har forandret sig, er der brug for sådanne eksempler.
Vi skal ikke overtage de gamle produktionsmidler, der bygger på den nyliberalistiske såkaldte kommercielle ytringsfrihed, der betyder retten til at lave et helvedes svineri, producerer en masse bras, verden havde været bedre foruden, og driver rovdrift på jordens ressourcer.

Vi skal skabe nye produktionsmidler, nye virksomheder, bæredygtig produktion, skånsomt ressourceforbrug, også af den mennekselige indsats, vi skal skabe virksomheder der kan sætte den enkeltes skabende evner fri, hvor mere eller mindre storslående de end måtte være, og der skal være frihed for det særlige det enestående, der kan tænke nyt og fremad.
Når jeg idag står her, i dette øjeblik og tænker 40 år og nogle måneder tilbage, EF, Kvinde bevægelsen, oliekrise, Vietnam krig, velfærdssamfund, bilismen, charterrejser, mellemøsten, fra fremmedarbejder til indvander, reaganomics, Gorbatjov, murens fald, monopolbruddet, et nyt mediebillede,
globalisering, corporate goverment, internettet, klimaændringer,
Kina ,Indien, Brasilien....finans krise for blot at nævne noget, og så på det lille iskolde kontor under jagtvejen, hvor man kunne varme sig ved en gammel elovn, er det enestående, at der den idag stadig er et eksempel, der giver et konkret bud, som udgangspunkt for at komme videre i diskussionen om fremtiden, når nu den politiske og faglige virkelighed er gået i sort.
Tak til Mayer, Lis, Jens, Christina, Mads, Lærke ............
Som har gjort en drøm til en arbejdsdag i en fællesejet virksomhed. Tillykke til os alle, at i har gjort dette jubilæum muligt.