Bebyggelsens 135 udlejningsboliger er fordelt på to slangeformede, modulopdelte bygningskroppe – en kort og en lang. Som en udfoldet karré omkranser disse et fælleshus, som, sammen med to af ejendommens eksisterende bygninger, skal rumme stedets fællesfaciliteter. Derudover anlægges nederst på grunden nyttehaver for bebyggelsens beboere.

Arkitekturen forholder sig specifikt til stedet. Landskabets bugtede linier gentager sig i bygningen, der igen understreger og peger tilbage til stedets særlige karakteristika. Terrænet er kraftigt skrånende med en niveauforskel på ti meter, hvilket forstærkes visuelt af bebyggelsens længste bygningskrop, der hæver sig fra de generelle tre-fire etager til et otte etagers tårn på grundens højeste punkt.

Der bliver tale om en polykrom teglbebyggelse, hvor facaden mod vest domineres af røde sten og mod øst af gule. Således indskriver bebyggelsen sig i den historie, der fortælles af bydelens righoldige murstensarkitektur, og refererer samtidig til de klassiske karreer på Nørrebro, hvor de røde mursten er anvendt mod gaden og de gule mod gården.

Bebyggelsen afsluttes for oven af et ensidigt hældende tag, der bevæger sig rytmisk fra side til side. Taget udføres i kobber.